I går blev den første kamp af 3 i denne weekend mellem de to New York baseball hold New York Yankees og New York Mets. Mets og Yankees spiller i hver deres halvdel af ligaen, men netop nu mødes de første gang i det voldsomt populære ‘Interleague Play‘.
Yankees er det mest værdifulde baseball hold i verden og har haft en forfærdelig start på sæsonen mens Mets spiller rigtig godt.
Gårsdagens kamp var tæt, og blev afgjort på en lille strategisk genialitet fra Mets manager Willie Randolph. Bagud 2-1 og med Paul Lo Duca på 2. base, viste Endy Chavez bunt (Løfter battet for blot at ramme bolden uden at svinge) på 1. kast fra Yankees ace pitcher Andy Pettitte. Det fik Pettitte til at kaste en høj fastball på andet kast, som Chavez pludselig svingede frit på. Værsgo’: Homerun, 3-2 Mets og den holdt hjem.
Meget amerikansk sport er ekstremt strategisk på den måde, og det er i høj grad det, der appellerer til mig ved baseball.
No comments
Comments feed for this article
Trackback link
http://jonaswilstrup.com/sport/37/mets-tager-frste-stik-i-the-subway-series/trackback/