Anmeldelser

You are currently browsing the archive for the Anmeldelser category.

Kendra_shaw"War is our prerogative" - Admiral Cain

Først og fremmest lige en advarsel. Nedenstående anmeldelse af TV filmen ‘Razor’ indeholder markante spoilers til Battlestar Galacticas 3. sæson og tv filmen, som er indspillet, mens vi venter på at 4. sæson starter. Læs derfor ikke anmeldelsen hvis du ikke har set filmen eller 3. sæson!

Nu er I advaret.

Resumé

TV filmen ‘Razor’ foregår kronologisk i slutningen af 2. sæson efter at Major Lee Adama (Jamie Bamber) har overtaget kommandoen af Battlestar Pegasus.

Vi følger primært løjtnant Kendra Shaw (Stephanie Jacobsen), der kort efter at have rapporteret til tjeneste på Pegasus gennemlever Cylon angrebet, der udrydder menneskehedens 12 kolonier og den samlede militære styrke - bortset fra BSG Galactica og BSG Pegasus.

Kendra, ændrer sig under admiral Cain (Michelle Forbes) stærke ledelse til at være en ægte ‘razor’ - et krigsinstrument.

Filmen fortæller via flashbacks både histrorien om Pegasus efter angrebet, men vi oplever ligeledes hvordan en hemmelighed fra den første cylon krig, trækker spor helt ind i seriens kommende 4. og sidste sæson.

Anmeldelse

Admiral_cain_RazorDen lange ventetid på BSG’s 4. sæson bliver gjort lidt mildere med tv- filmen ‘Razor’, der fortæller historien om Battlestar Pegasus i detaljer.

Først og fremmest gik jeg noget skeptisk til filmen, fordi jeg normalt føler, at de såkaldte ‘prequels’ ofte står med et rent fortællemæssigt problem fordi, vi som seere i hovedtræk allerede ved, hvad der vil ske (for eksempler kan Star Wars I-III og Star Trek: Enterprise nævnes).

Konkret ved vi, at admiral Cain tog en række dårlige beslutninger, hvilket bl.a. medførte at hun skød sin førsteofficer og beordrede henrettelsen af en række civile. På trods af det fortællemæssige problem, lykkes det alligevel filmens forfatter Michael Taylor at fortælle en fremragende historie, der kan måle sig blandt BSG’s bedste.

Det er der en række forklaringer på. Først og fremmest er afsnittene om Pegasus fra seriens 2. sæson blandt de bedste BSG har produceret efter min mening ("Pegasus" og "Resurrection Ship" del I og II). Det skyldes, at admiral Cain - både som skrevet men også som portrætteret af den fremragende Michelle Forbes - er en fremragende karakter. Man interesserer sig for hende i hvert sekund hun er på skærmen, og derfor ender hun heller ikke bare med at være en traditionel skurk på trods af alle de forfærdelige ting hun egentlig gør.

Filmen giver os en bedre indsigt i hendes motivation og generelt er Michelle Forbes præstation i ‘Razor’ fremragende. Scenen, hvor hun beordrer nedskydningen af civile mens hun stirrer på Pegasus’ helt egen udgave af Number Six (Tricia Helfer) siddende tortureret i sin celle, er en af filmens bedste.

BasestarUnderAttackMen et andet meget stærkt punkt i filmen er Kendra Shaws karakter, som  bliver introduceret i denne film. Allerede fra første gang vi ser hende i Pegasus’ køkken (som hun er blevet forflyttet til ved filmens start) skaber Stephanie Jacobsen en karakter som er interessant. Det er en af filmens absolutte forcer, at en karakter vi aldrig har hørt om før, formår at gøre så stærkt et indtryk i løbet af filmen.

Filmen der på typisk BSG-facon jonglerer tre niveauer af flashbacks, leverer mange stærke scener. Vi ser Admiral Cains tale til besætningen efter angrebet som står som en interessant modsætning til Commander William Adamas tale i miniserien. Cains fokus er på hævn og krig, og Michelle Forbes leverer en stærk præstation her. Hendes karakter er simpelthen så nådesløs, at man næsten skræmmes. I samme sekvens ser vi, hvordan Pegasus udgaven af Six (som i øvrigt er Cains elsker), står og råber ’so say we all’ med resten af besætningen.

Vi får også nogle udemærkede flashbacks til William Adama’s unge dage under den første Cylon krig, hvor han opdager skræmmende menneske eksperimenter lige før den lange fred brød ud. Eksperimenter, der trækker spor helt ind i seriens nuværende tidslinie, og sluttende med et vigtigt spor til 4. sæson og Kara Thrace’s kommende rolle. Disse flashbacks er i øvrigt ledsaget af Cylon’s á la 80′er udgaven af serien.

På den negative side kan det dog siges, at filmen måske i højere grad end vi er vant til i BSG lever i kraft af karaktererne og ikke plottet. Jeg har tidligere skrevet om metaforer i Sci-fi og betydningen af et ‘cutting edge’ plot. Det er der altså ikke her, men Cain og Shaw er bare så fandens interessante, at det ikke betyder noget.

En sidste bemærkning jeg vil lade falde er, at Bear McCreary som sædvanligt leverer fremragende musik. Det er en af seriens absolutte styrker.

blackstar blackstar blackstar blackhalfstar  (ud af 4)

DVD’en

Anmeldelsen baserer sig på den armerikanske dvd-udgivelse, der udover filmen i en uncut udgave med ekstra scener (primært Adama’s flashbacks) også indeholder et kommentarposr med Ronald D. Moore og Michael Taylor, slettede scener og et par korte dokumentarer.

TV’s allerbedste serie er tilbage. Det kan godt være, at de fleste i Danmarks kendskab til amerikanske serier berænser sig til ‘24‘, ‘West Wing‘, ‘Prison Break‘, ‘The Sopranos‘ og måske ‘Lost‘. Det er jo altsammen udemærkede serier. Men ingen over og ingen ved siden af ‘Battlestar Galactica‘.

Battlestar Galactica kører på den amerikanske kabel-station ‘Sci-fi Channel‘, som også er hjemsted for de halvsløje men populære serier ‘Stargate SG-1‘ og dens spin-off ‘Stargate: Atlantis‘. Men lad det ikke snyde jer. ‘Battlestar Galactica’ (fra nu af BSG) er den absolut bedste serie på amerikansk tv lige nu og her.

I serien har menneskeden nået rummet og koloniseret en række planeter. Ligeledes har mennesket skabt kunstig intelligens i form af de såkaldte ‘Cylons’ (robotter). Men opfindelsen gav bagslag, og robotterne angreb menneskene (sci-fi kliché - indrømmet). Ved seriens begyndelse har man dog holdt en skrøbelig fred i 30 år. Men det ender brat. Det lykkes de omtalte ‘cylons’ stort set med et hug at udrydde det meste af menneskeheden, bortset fra en flåde af få overlevende (ca. 50.000) med det slidte flagskib ‘Battlestar Galactica’ i spidsen. Denne flåde er menneskets sidste og bedste håb, og serien følger denne flådes kamp for overlevelse.

Science Fiction som metafor

BSG tager chancer, som jeg ikke har set i meget lang tid på amerikansk TV. Mange kender måske til princippet om, at en god science-fiction serie bruger sin fiktive fremtidsverden til løbe større risisci i historier, som i det setup typisk er metaforer for helt aktuelle problemstillinger.

Dengang Star Trek var en god serie og franchise, var det sådanne ting serien beskæftigede sig med. Den første Star Trek serie fra 60′erne rystede alle ved at have en sort kvinde i en af hovedrollerne, og serien beskæftigede sig med temaer som racisme, minoritetsbeskyttelse mm. på en ugentlig basis.

BSG er skabt af Ron D. Moore, som i mange år fungerede som skribent på ‘ Deep Space Nine‘ som er den bedste af Star Trek serierne. Det er som om, han har taget det allerbedste med fra sin tid i Star Trek og skåret alt det tåbelige væk.

Noget af det djævelsk interessante ved BSG er, at den siden sin begyndelse præsenterer os med nogle omfattende og aktuelle etiske problemstillinger, hvor det oftest er vores hovedpersoner eller ‘dem vi holder med’ der er på den, som vi traditionelt anser det, forkerte side af problemet.

Nedenfor lister jeg lige en udvalgt række op af de emner, som vi i løbet af serien har set noget til:

  • Religiøs fanatisme som drivkraft til krig
  • Raceudryddelse
  • Tortur
  • Militærdiktatur / kup
  • Valgsvindel
  • Nazi-inspirerede kollaboratør-problemstillinger
  • Abort
  • Besættelsesmagter
  • Selvmordsbomber / terrorisme

Listen er lang, og jeg kunne blive ved. Jeg vil ikke ødelægge noget, men den måde serien håndterer problemstillingerne på, er ikke nødvendigvis den man forventer, og det er en klart medvirkende faktor til, at jeg uge efter uge altid vender tilbage til BSG.

“Get that cheese to sickbay” - ingen Technobabble i BSG

En af de ting, som man er lykkeligt befriet for i BSG, er den såkaldte ‘technobabble‘, som Star Trek og mange andre sci-fi serier har lidt så frygteligt under. Man er fri for alle tåbelighederne om “inverting the tachyon-beam emitters energy flux” eller farlige situationer, hvor nogen eller noget er fanget i ‘transporterens buffer’.

BSG kunne for den sags skyld til ligeså godt have foregået på et krigsskib, og serien holder dermed sin fokus på det vigtige: Et ekstremt veldrejet plot og karakterer man interesserer sig for. Det er vel og mærke personer, der rent faktisk ændrer sig i løbet af serien i modsætning til Star Trek.

Se Battlestar Galactica!

Opsummerende er der tale om en serie, som indeholder ekstremt godt skuespil, et flot plot der hele tiden tager komplet uventede drejninger og som er krydret med gode special effects, god musik og klipning. Derfor hører BSG til noget af det bedste jeg har set på tv.

Giv serien en chance - køb sæson 1 og 2 dvd’erne, der er på gaden nu. “So say we all!”

Hvis du vil videre

Læs mere om serien på dens officielle site eller hos tv.com. Læs anmeldelser hos Billie Doux (nogen af de bedste tv-anmeldelser på nettet) eller hos Jammer (Jammers anmeldelser var blandt de mest populære, da Star Trek var på sit højeste i slutningen af 90′erne).

Generelt vil jeg med tiden overveje at anmelde individuelle afsnit her på bloggen. Det er min plan, at disse på sigt skal flyttes til en individuel ‘review site’, hvor jeg gerne vil anmelde film, dvd’er, tv-serier og andet godt. Men indtil videre må bloggen trækkes med dem.

Matthew Perry & Bradley WhitfordPersonligt synes jeg, at ‘West Wing‘ er en af de bedste serier som den amerikanske tv-kultur har skabt. Hvis du har fulgt med i udviklingen af serien vil du vide, at seriens ‘mastermind’ Aaron Sorkin forlod den efter produktionen af dens 4. sæson. Serien holdt stadig et fint niveau, men det blev aldrig rigtig det samme uden ham. Nu har Aaron Sorkin kastet sig over et nyt projekt: Serien ‘Studio 60 on the Sunset Strip‘. Serien foregår bag scenerne på et live tv-show á la ‘Saturday Night Live (SNL)’ - altså en live sketch-baseret underholdningsserie som har kørt i en 16-17 år. Ved seriens start overtager skribenten Matt Albie (Matthew Perry) og instruktøren Danny Tripp (Bradley Whitford) tøjlerne på showet under ledelse af den nye direktør Jordan McDeere (Amanda Peet). Serien er helt ny og pt. har der i USA været vist 3 afsnit på kanalen NBC. Serien lover rigtig godt, og den er fyldt med det vi kender fra en god Aaron Sorkin serie: Voldsomt interessante karakterer og noget af det bedst skrevne dialog man kan forestille sig. Jeg ville ikke et øjeblik tvivle med en anbefaling af, at alle ser serien ved første chance de har. Der er blot det lille problem, at ‘Studio 60′ ikke ligefrem har kastet de allerhøjeste seertal af med sig i USA. Derfor frygter jeg, at den lider samme skæbne som en anden fremragende Sorkin-serie Sports Night som kun overlevede 1½ sæson. Problemet kan være, at ‘Studio 60′ er lidt for ‘inside’ ved at handle om en tv-serie. Tag f.eks. vores to hovedpersoner: skribenten Matt og instruktøren Danny. Klinger det ikke lidt af Aaron Sorkin og hans tro følgesvend Thomas Schlamme? Jeg indrømmer også at være ramt af problemet. Da jeg læste at den foregik bag kulisserne på en ‘Saturday Night Live’-lignende serie, syntes jeg også det lød tvivlsomt. Samtidig kan man spørge sig selv om dansk tv nogensinde vil røre den. I Danmark er det jo meget få der kender SNL. Havde det ikke været for, mit kendskab til Aaron Sorkins talenter, havde jeg nok heller ikke rørt den. De forholdsvist begrænsede seertal er mit primære forbehold, for jeg hader at blive alt for glad for en serie, som kun kører en 10-12 afsnit (som f.eks. kultserien Firefly). Opsummerende kan serien varmt anbefales. Fremragende TV - lad os håbe den holder. Fordele:

  • Godt skuespil og gode karakterer
  • Fremragende dialog á la Sorkin
  • Veldrejet plot

Ulemper:

  • Lidt for ‘inside’
  • Kan konceptet holde sig interessant i længden?
  • Lidt lave seertal truer den.

Samlet vurdering (ud af fire): tre-en-halv stjerne